Mariagerbugten

Mariagerbugten er en lille vig/bugt, som er fredet fra d. 16. september – 15. marts.
Når fredningen ophører, kan man finde ud af det enorme potentiale, som en af Mariager Fjords mindste fiskepladser har. Især aften og morgenfiskeriet kan være særdeles givende.

Enkelte tangbælter, store muslingebanker og stenrev, samt den dybe sejlrende udfor lystbådehavnen, er med til at udgøre alle forholdene, som gør denne lille fiskeplads så unik.
Vandet er generelt klart, men kan blive en anelse uklart under kraftige vindforhold.

Område + parkering

Pladsen er at finde ved Mariager by og Mariager Lystbådehavn.

Man kan parkere lige ved vandet, som også er starten af pladsen/strækningen.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Mariagerbugten er nem at vadefiske på, men man kan også fiske fra land. Nogle steder er det klart en fordel, at kunne vade lidt ud i vandet grundet tang og sten blandt andet.

Fredninger

En halvårs-fredning er at finde i området ved Maren Møllebæk. For at se og læse mere – skriv Mariager Fjord i søgefeltet i dette link: Fredninger Mariager Fjord

Årstider

Der kan fanges fisk i hele perioden, når det er tilladt at fiske. Fra d. 16 marts til den 16 september.

Anbefalede agn til denne fiskeplads i Mariager Fjord

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, sort/rød, kobber, sølv – på blink, kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink, kystwoblere og fluer.