Langsodde

Langsodde er en lang stenet odde, som strækker sig ud til ca. midten af Mariager Fjord. Man kan fange fisk på begge sider af odden, samt ude for enden, hvor vandet er generelt dybere, end langs den.

Det er muligt at fiske fra land hele vejen ud, men ved højvande, kræves det minimum gummistøvler og helst waders. Her er dog tale om tidspunkter, hvor vandstanden er langt højere end normalen.

Fiskepladsen er flot og til tider givende, men er bestemt ikke den mest stabile fiskeplads i Mariager Fjord.

Område + parkering

Langsodde ligger få km. vest for Stinesminde og lige ved Høllet.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Det er nemt at fiske i området, både fra land og via. vadefiskeri i waders. Fra parkeringspladsen, går man langs høllet og ud til odden ad en sti.

Der er flere flade græs-områder, hvor madpakken kan nydes, når en fiskepause er tiltrængt.

Fredninger

Helårs-fredning ved Høllet (Året rundt). For at se og læse mere – skriv Mariager Fjord i søgefeltet i dette link: Fredninger Mariager Fjord

Årstider

Året rundt kan der fanges fisk her.

Anbefalede agn til denne fiskeplads i Mariager Fjord

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, sort/rød, hvid/lyserød – på blink, kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink, kystwoblere og fluer.