Hornfisk i Mariager Fjord

Hornfisk i Mariager Fjord, er af langt de fleste lystfiskere anset for en kærkommen begivenhed. Og for andre, især havørredfiskere, tit det modsatte. Uanset hvordan man ser på de smukke, strømlinede og næbbede fisk, så er der ofte mange af dem i sommersæsonen.

Mariager Fjord får nemlig hvert år besøg af tusindevis af hornfisk. De mange hornfisk kommer typisk sidst i april og bliver i fjorden godt tre måneder frem.

De kan fanges med både blink, agn såsom sildestykker og rejer, flue, kystwobler, spinner m.m. De er bestemt ikke kræsne i langt de fleste tilfælde.

Det er ikke nødvendigt at bruge en lang stang til fiskeriet efter hornfisk, ganske som det ikke er det til lystfiskeri efter havørreder. Hverken i Mariager Fjord eller andre steder.

Der er et utal af metoder til fangst af hornfisk og dem har manden bag denne side, lavet en rigtig fin artkel om, som kan læses her: Sådan fanger man hornfisk…

I Mariager Fjord kan de mange hornfisk fanges i alle vandlag. Helt oppe i overfladen, dybt nede og alt derimellem. Oftest er de dog at finde over stenrev, muslingebanker, over tangbælter, langs med strømskæl. Egentlig i lavere vand generelt eller i lavvands-områder.

De bedste fiskepladser til fangst af hornfisk er klart Lergraven syd og nordNybrogaardsvejVive Havn – mod øst – FladbjergStenrevet/Dollar-husetLangsodde.

Obs: Hvert område er linket til. Klik på navnet.

Der er intet mindstemål på hornfisk, men man får ikke meget kød ud af de små individer, så det kan være en god ide at sætte dem tilbage og forsøge at fange en eller flere større hornfisk.

Alle de nævnte fiskepladser til fangst af hornfisk udmærker sig også ved, at være gode fiskepladser når havørreden eller fjordørreden skal fanges.

Mariagerfjordguide.dk

Overnat helt nede ved fjorden, som familie, venner på tur eller par. Læs mere: Klik her…