Guidede fisketure for alle

Bestil guidede fisketure ved Mariager Fjord igennem denne side.

Bestiller man en guidet tur efter havørreder og fjordørreder igennem mariagerfjordguide.dk, får man følgende inkluderet i prisen:

  • En hel dags guidet fiskeri – alle døgnets lyse timer og 1 time ind i skumringen. Det er naturligvis valgfrit hvor længe man vil være ude, men prisen er den samme.
  • Kaffe og kage
  • 1 stk. OGP Silling til hver. (Læs mere om dette blink her: OGP Silling)

Prisen er 2300 kr. i alt, uanset om man er én eller 2 lystfiskere der vil på tur. (Prisen inkluderer op til 2 personer)

Under turen gennemgår guiden fiskepladserne før der fiskes, hvilken strategi der giver flest fisk på dagen, fremgangsmåde og agn. D.v.s., farver, størrelse og gang i vandet, agnene skal have m.m.

Grupper og overnatning

Også større grupper kan komme afsted. Skriv til vores mail under kontakt her på siden, skriv gerne hvor mange I er og hvor længe, så finder vi en pris.

Skal man overnatte ved fjorden, før eller efter den guidede tur, henviser vi til vores link, Overnatning ved Mariager Fjord: Klik her…

Uanset om man er begynder, let øvet eller øvet, så kan turen skræddersyes til den enkelte.

Guiden er Jari, som er fuldtids-professionel lystfisker.

Info om guiden

Jari står ved vandet over 330 dage om året. Han fisker i hele landet og besøger både Bornholm, Sjælland, Fyn og Jylland i løbet af de 12 måneder. Primært går turene til kyst og fjord efter havørreder, men der fiskes også efter alle andre danske arter, i både saltvand og ferskvand.

De guidede fisketure ved Mariager Fjord giver ofte fisk, hvor kun 2-3 ud af 50 lystfiskere på turene går “tomhændede” hjem.
(Ikke uden en masse viden i bagagen) Dog ofte heller ikke uden af have haft fisk på krogen eller uden at have set fisk eller haft fisk efter agnen.

Ønsker man at blive guidet andre steder i landet, kan en tur bestilles igennem denne side: Seatroutguide.dk

Der guides både i flue- og spinnefiskeri.

Her er et lille udpluk af havørreder og fjordørreder, alle fra guidede fisketure med Jari til Mariager Fjord.

Obs: Jari guider i hele Danmark – læs mere på Seatroutguide.dk